Poor Little Rich Boy

 

Poor Little Rich Boy

Poor Little Rich Boy - albummet der aldrig blev udgivet...


I starten af 1977, fik vort daværende booking firma arrangeret en større turné til England. Touren startede i det dejlige Sydengland og sluttede, i dengang Londons største Rock’n Roll club. Vi har mange gode minder og ’stories’ fra den tour, hvor det nok ikke er alle, der skal fortælles...


Et af de store highlights fra touren, var da Bobby - via vort samarbejde med produceren John Jones - blev inviteret til et pladestudie i London (for øvrigt Deep Purple's studie) for at indsynge et nummer ”Poor Little Rich Boy”, der netop var skrevet af Kenn Burgess. Invitationen fik vi bl.a. fordi John Jones, der var god ven med Ray Thomas fra Moody Blues og også indspillede lidt sammen med ham, inviterede til dette. Nummeret blev rost meget af folkene i England. Bl.a. Ray Thomas var særdeles tilfreds med projektet, og han sendte os en flot telex hilsen fra Californien hvor han var på det tidspunkt. (Dengang hed det jo Telegram 😊😊)


Planen var herefter, at der skulle indspilles et helt album med helt nye sange hjemme i et dansk studie, hvor dette nye nummer også skulle indgå. Selvom stilen på en del af numrene blev meget anderledes end vores normale ’Bobby Molino’ style, så indeholder albummet faktisk mange gode og velproducerede melodier. -  I 1977 var tidens musik ved at køre mere over i disko, funk m.v. og rocken’ var blevet mere hård rock, så albummet blev faktisk en blanding af lidt forskellige stilarter med egne numre og med god hjælp fra andre komponister.


Desværre gik det sådan, at vort daværende pladeselskab pludselig valgte, IKKE at udgive albummet. Det blev kun til et single udtræk ”Goodbye Summer Love”, som vi tidligere har skrevet om. Albummet har ligget i ’skuffen’ i mange år, men nu er muligheden jo kommet, hvor vi kan udsende det på diverse musiktjenester – så hvis man har lyst kan man høre ’albummet der aldrig blev udgivet’ deriblandt ”Poor Little Rich boy” fra 1977, så er muligheden nu kommet, her næsten 45 år senere 😊 Go’ fornøjelse…


Spotify

https://open.spotify.com/album/1UyRlineH3jPj4xPkDMmqE


YouSee Music

https://musik.yousee.dk/album/236891244/poor-little-rich-boy-the-album?fbclid=IwAR2rm7yy9yBdTnRa0SE6q3lPgKiKOB4d8nOPEX83g_3faJLRlWyyj-Ye2pE


YouTube

https://www.youtube.com/watch?v=5rNOIqPEAeg&list=OLAK5uy_ny1iHElnCYd_HsdhmoSeX0q7GqLFsg4gY


Amazon Music

https://music.amazon.com/albums/B08V6HTN4R


Apple Music

https://music.apple.com/dk/album/poor-little-rich-boy-the-album/1550986956?l=da


Deezer

https://www.deezer.com/da/album/203203272?fbclid=IwAR2Cw0ZyNA-AirV_1gtQaBNNa_9qRC6YTEfd-ncujM-cq2wuKjC-5PCQ8CY


OBS.  Se mere om Englandsturen her